Af Hans-Peter Henriksen.
Ved Nordkysten bag Dronningmølle ligger Fugleværnsfondens reservat Rusland og putter sig bag Rudholph Tegners majestætiske statuepark. Statueparken, og det tilhørende museum, er et velbesøgt udflugtsmål hvor mange af de besøgende på deres kulturelle rundtur udvider ruten gennem det skovfyldte reservat, hvilket gør reservatet meget velbesøgt med over 80.000 gæster årligt.
Det meget kuperede område er dækket af skovbegroede sand- og lerbakker, der grænser op til Ruslands åbne lyngbakker på nordsiden og sandede afgræssede overdrev på den sydlige side, hvor ens blik først stoppes ved elleskov og -krat, der omkranser Pandehave Å.
Men for den fugleinteresserede rummer området spændende arter som broget såvel som grå fluesnapper samt besøgende lille flagspætte fra den nærtliggende Pandehave Ådal. I juni er der for den morgenfriske en ren kakafoni af syngende fugle, hvor en skovsanger, velplaceret der hvor solen slipper igennem løvet, istemmer sin sang sammen med alle de andre kendte småfugle.
Reservatet overvåges og vedligeholdes af en gruppe frivillige, der har det til fælles, at de elsker fugle, fauna og natur. Her mødes man månedligt og løser praktiske opgaver med vedligehold af redekasser, beskæring og optælling af fugle. Nogen kender sommerfuglene og andre urter og planter og den underliggende geologi. På vildtkameraer ses der rådyr, dådyr, hare, ræv, egern og ikke mindst grævling, som har et udbredt hulesystem i de stejleste lerskrænter.
Området består af blandingsskov, men også et større stykke med høje grantræer, der vidner om tidligere skovdrift. Her har man veteraniseret en del træer, for at genskabe blandingsskoven og lysåbne arealer. Der er opsat et stort antal fuglekasser, hvor ynglende fugle og deres ynglesucces registreres. Jeg har, som en af de sidst tilkomne frivilige, haft mulighed for at lære et område at kende på en helt anden måde, end når jeg normalt besøger et sted med kikkert om halsen. Årets gang fra småfuglenes ankomst og summende aktiviteter med redebygning og yngelpleje, kan følges på tæt kikkerthold og giver mig et andet og dybere indblik i fuglenes forunderlige verden. Og mellem hyggesnak og en kop kaffe bliver ynglefuglene registreret og bogført i DOF-basen.
Er man afsted en dag på egen hånd er der ikke to ture, der er ens; den ene dag trækker skyerne tungt sammen understreget af ravnens hæse skrig eller til kontrast en stille sommerdag, hvor man tager en pause på stien i skellet mod syd, lader blikket glide ud over overdrevet og ser den rødryggede tornskade siddende overvågende i en solitær hvidtjørn, og hvor rummet bliver gjort endnu større af en højtsvævende musvåges skingre skrig.
Og nu er det blevet eftersommer, ungerne har forladt kasserne og der er blevet mere stille i skoven og tid til andre aktiviteter.
...og selv om der kunne fortælles så meget mere, vil jeg lade det stå åbent til den, der selv vil komme og opleve området for første gang.
