Login
Der er modtaget følgende opfordring til at eftersøge ynglende traner i vores område:
- Detaljer
- Oprettet Onsdag, 17 marts 2010 12:36
- Skrevet af Jørgen Sørensen
- Visninger: 551
Kære Lokalafdelingsformænd m.m.Frem til omkring 1990 var Trane en meget sjælden ynglefugl i Danmark med kun tre kendte ynglepladser i Nordjylland. Siden er ynglebestanden vokset markant og den omfatter nu omkring 100 par (2009), heraf hovedparten i Jylland og på Bornholm. Det er imidlertid overraskende, at den markante bestandsfremgang ikke er slået igennem på øerne mellem Jylland og Bornholm. Herfra kendes kun sikre ynglefund fra Holmegårds Mose på Sjælland, Bøtø Nor på Falster og Maribosøerne på Lolland. Det er derfor mit håb, at jeg via denne mail kunne komme i kontakt med fuglekiggere, som kunne have interesse i aktivt at eftersøge arten på Fyn-Langeland, Sjælland og Lolland-Falster-Møn. Efter bedste overbevisning må der ved en aktiv indsats kunne findes flere par i dette område, idet ynglepar af Trane kan findes i selv mindre mose- og søområder. I øvrigt findes en moniteringsvejledning for Trane på DOF´s hjemmeside.
bedste hilsener
Artscaretaker for Trane
Palle A.F. Rasmussen
Ryesgade 17
9000 Aalborg
Tlf. 98 16 59 04
Du kan finde trane-siden på DOF her, og ovennævnte moniteringsvejledning her.
I kalender
|

Subscribe to RSS Feed