Login
Indsendte artikler
Skovning i yngletiden
- Detaljer
- Oprettet Tirsdag, 24 maj 2011 20:52
- Visninger: 439
Artiklen beskriver hvordan der i øjeblikket skoves i Brødemoseskov og at turen derefter kommer til Lyngby Skov, Sonnerup Skov og Tisvilde Hegn.
Naturstyrelsen citeres for at sige: »Når der laves hugstplaner, får DOF planerne til gennemsyn for at sikre, at vi ikke skover særligt sårbare områder i yngletiden. Men så skover vi andre steder.«
Det er sandt, at vi ser nogle af de årlige hugstplaner, men der står ikke hvornår hugsten skal finde sted og i avisartiklen kan man næsten få det indtryk at hugstplanerne er "godkendt" af DOF. Det er ikke tilfældet, tværtimod benytter vi enhver lejlighed til at udtrykke vores utilfredshed med skovning i yngletiden, ikke mindst i Gribskov, som er udpeget som fuglebeskyttelsesområde.
Skovning i yngletiden er en hjertesag for DOF. For at minimere skaden giver vi Naturstyrelsen de oplysninger vi har om reder af større eller sjældne fugle, og de data lægges ind i "Pas-På kortene", som bruges ved skovarbejde. Naturstyrelsen søger så ikke at beskadige de udpegede reder og DOF Nordsjælland har et fint samarbejde med Naturstyrelsen Nordsjælland om enkeltsager, f.eks. beskyttelse af havørnen ved Arresø.Underkategorier
-
Lokalforeningens holdning
DOF Nordsjællands naturpolitiske holdninger

